Zoneterapi

Zoneterapi er en blid og meget effektiv form for terapeutisk behandling. Det har til formål, at behandle individet som en helhed, for at skabe en tilstand af balance og harmoni i krop, sind og sjæl. Zoneterapi er ikke helbredende som sådan, men styrkende og dermed medvirkende til selvhelbredelse.

Under og på fødderne findes et fuldstændigt kort over hele menneskekroppen. Hver del af kroppen har en zone på fødderne, som kaldes en reflekszone. Hvis der er ømhed i en reflekszone, hænger det sammen med, at den del af kroppen der er afspejlet i netop den reflekszone ikke fungerer optimalt.

Ved at behandle de ømme reflekszoner med specielle trykkombinationer, påvirkes organerne til at bedre kroppens funktion og derved genoprette balancen i kroppen. Gennem de enkelte reflekszoners ømhed, danner der sig et billede af ubalancernes karakter og behandlingen tilrettes herefter. Desuden påvirker behandlingen kroppens energisystem, hvilket også medvirker til at oprette balancen i kroppen.

Gennem målrettet behandling af reflekszonerne lader de tilhørende organer sig påvirke direkte. I sjældne tilfælde forsvinder symptomet efter første behandling –men der kan også gå op til 7-8 behandlinger, før der spores et tilfredsstillende resultat – men da bortfald af symptomet ikke altid er ensbetydende med fuldstændig sundhed, bør behandlingen ikke afbrydes for tidligt.

Hvad kan zoneterapi afhjælpe?

Zoneterapi bliver bla. brugt af folk med problemer i bevægeapparatet, fordøjelsen, immunforsvaret, luftvejene, urinvejene, ved allergier, sportsskader, stress, hormonelle lidelser, graviditetsgener, menstruationsbesvær, kolik, øre- og øjensygdomme og ved gigt, men også som forebyggelse og forkælelse.

Antallet af behandlinger varierer alt efter klientens tilstand. Der er situationer, hvor klienten må indstille sig på et behandlings forløb for at symptomerne forsvinder.

Zoneterapi bliver bl.a. brugt af folk med problemer i bevægeapparatet, fordøjelsen, immunforsvaret, luftvejene, urinvejene, ved allergier, sportsskader, stress, hormonelle lidelser, graviditetsgener, menstruationsbesvær, kolik, øre- og øjensygdomme og ved gigt, men også som forebyggelse og forkælelse.

Zoneterapi kan afhjælpe en lang række problemer:

  •  spædbarnskolik
  • svækket immunforsvar
  • smerter i bevægeapparatet
  • fordøjelsesproblemer
  • hovedpine
  • stress
  • barnløshed
  • væskeansamlinger/ødemer
  • menstruationsforstyrrelser
  • betændelsestilstande (f.eks. mellemørebetændelse)

Reaktioner

Det er meget individuelt, hvordan man reagerer på en zoneterapi-behandling.
Nogle af reaktionerne kan være:

  • opblussen af gamle sygdomme/symptomer
  • ændring af afføringsmønster
  • øget vandladning /mørk urin
  • hovedpine
  • afslappethed, træthed
  • humørsvinger
  • udskillelse af sekret gennem næse og svælg

Det er vigtigt at drikke rigeligt med vand efter behandlingen for at udskille de frigjorte affaldsstoffer.