Hvad er en eksamineret massør?
En eksamineret massør er uddannet i massage teknikker og er ekspert i diagnose af spændinger, sportsskader, forebyggelse og lindring af smerter opstået efter uheld, sport eller forkert levevis.
Hvilket tøj skal jeg have på til behandlingen?
Hvis vi skal behandle kropsdele som ryg, skuldre eller nakke, skal du være iført komfortabelt undertøj eller konditøj, men til behandling af fødder og ansigt vil du ikke blive bedt om at klæde dig af.
Hvor lang tid behøver jeg behandling?
Som udgangspunkt for 1. behandling er 45 min. velegnet til kort at tale om evt. problemer og for henvendelse i klinikken. Jeg vil gerne høre om dit forløb og derudfra give dig den bedste behandling.
Hvad skal jeg medbringe?
Som udgangspunkt behøver du ikke at medbringe noget medicinsk materiale som lægejournaler eller lignende. Vores behandler vil spørge ind til dine problemer inden starten af behandlingen.
Hvordan laver jeg en aftale?
Du kan benytte vores online tidsbestilling, hvor du kan se, hvilke tider, der er ledige. Dette er den foretrukne metode, men hvis du har akut behov for behandling, kan du forsøge at ringe til os på telefon +45 3096 3634 for at få en akuttid.
Hvilke diagnoser behandler I?
Massøren kan behandle på alle kroppens muskler og sener – også specifikke diagnoser. Er du i forløb med bla. kiropraktik og/eller fysioterapi så kan fysiurgisk massage være en rigtig god løsning og hjælpe din krop til hurtigere restitution. Massagen giver smertelindring til de ømme områder så der skabes et bedre flow i muskulaturen. Til den stressede og travle person kan blidere massage være ren wellness behandling, hvor du får hjælp til afstresning og velvære.
Hvor mange behandlinger behøver jeg?
Antallet af behandlinger afhænger af problemet og den enkelte person. Behandleren og du vil sammen aftale en plan for forløbet og herunder hvilke behandlingsformer, der vil være optimale for dig.
Skal jeg henvises af en læge?
Nej, massører kan undersøge og behandle uden at du behøver en lægehenvisning. Du skal dog være opmærksom på, at nogle forsikringsselskaber kræver en lægelig vurdering inden behandlingen starter.
Er klinikken RAB-registreret?
Klinikken er RAB-registreret i Massage og Akupunktur – tjek din sundhedsforsikring/Danmark. Der ydes muligvis tilskud.